TRANSFORMING LEADERSHIP

BLIVER ALT DISRUPTET OG EKSPONENTIELT?

Hvad kræver det at være leder i dag, når store teknologiske og samfundsmæssige ændringer påvirker virksomheden? Eller skal der være fokus på bæredygtighed og klassiske værdier?


Ledere skal i dag arbejde med et nyt mindset, der gør dem i stand til at håndtere komplekse og modstridende krav og konstante forandringer. Det kræver en forståelse af, hvad der kan klares med en traditionel lineær tilgang til ledelse med faste mål, og hvordan man skifter til en langt mere åben tilgang til performance og forretning, når planlægning ikke slår til.


Diskussionen der rusker op i dit lederskab

I netværket undersøger vi, hvordan du kan transformere dit lederskab og din virksomhed, så I ikke bare er klar til morgendagens udfordringer, men også omfavner den og udnytter mulighederne. Det gør vi ved at stille skarpt på de bagvedliggende drivere til forandringer og fokusere på de dilemmaer og paradokser, som det er nødvendigt at tage stilling til for at lykkes.

Network Director

CHRISTIAN ØRSTED

Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og har i mere end 20 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder og organisationer, bl.a. Udenrigsministeriet, DONG Energy, Danske Bank, Novo Nordisk og en lang række styrelser og kommuner. Han er ekstern underviser på Reykjavík University og ansvarlig for faget Sustainable Leadership.


Christian er forfatter til ledelsesbøger, senest bestselleren “Livsfarlig ledelse – forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv.”

Test

TEMATIKKER

Som medlem kommer du på forkant med den nyeste viden og udvikling inden for ledelse. Her er et par eksempler på temaer, vi har behandlet i netværksgruppen i løbet af de seneste år:

Strategi og high performance

Vi har en workshop om formålsdrevet strategi, og hvordan vi leder i uforudsigelighed.

Bias-bevidst ledelse

Vi dykker ned i udfordringerne i forhold til diversitet og inklusion, og vi kommer ind på psykologisk tryghed og de biases, vi alle har.

Makro-økonomiske faktorer og tendenser

Vi sætter fokus på de økonomiske faktorer og tendenser, der præger vores nutid og fremtid.

Test

Vil du have hjælp til at finde den rette netværksgruppe?