4-DAGES ARBEJDSUGE - fordele og faldgruber
Foredrag med Pernille Garde Abildgaard
Product information
649,- ex. moms
Gratis for medlemmer
Ceresbyen 68A, 8000 Aarhus C
30. september 2025
14:30 - 16:00
Tilmelding åbner snart.
For få år siden var det utopi at tale om en 4-dages arbejdsuge, men talrige succesfulde forsøg i både Danmark og udlandet har vist, at 4-dages-modellerne ikke bare giver større trivsel til medarbejderne, men faktisk også kan være en god forretning for virksomheder og samfundet som helhed. Hemmeligheden er, at man i virksomhederne bytter øget produktivitet og arbejdsglæde med mere frihed. Men hvordan gør man det helt lavpraktisk? Kan man gøre det i alle sektorer? Og hvilke faldgruber skal man være opmærksom på?
Vi byder indenfor til et inspirerende foredrag med Danmarks førende ekspert i 4-dages arbejdsuge, Pernille Garde Abildgaard. Hun har siden 2021 konverteret mere end 50 danske virksomheder fra en arbejdsuge på 5 dage til en på 4 dage samt skrevet fire bøger om emnet. Pernille vil gøre os klogere på både fordele, ulemper, faldgruber, succeser og de mange forskellige modeller, der praktiseres. Og så svarer hun på alle spørgsmål.
Formål:
Foredraget henvender sig til ledere som ønsker at udforske mulighederne for at implementere en kortere arbejdsuge, og vigtigst, at forstå forholdet mellem faldgruber og fordele. Foredraget vil give deltagere en betydningsfuld indsigt i, hvad en kortere arbejdsuge kan betyde for organisationen.
Udbytte:
- Bliv klogere på de mange forskellige modeller for en 4-dages arbejdsuge. One size fit none; nogle holder f.eks. fri fredag, andre holder fri mandag eller onsdag. Nogle har en 4-dages uge på 30 timer, andre på 34 timer pr/uge. Modellerne tilpasses efter fagligheder og sektorer.
- Få indblik i enkle metoder til øget produktivitet. Hvordan kan vi rent faktisk nå mere på kortere tid i et arbejdsliv, der i forvejen er presset på netop tid.
- Få mulighed for at stille alle dine spørgsmål om en 4-dages arbejdsuge til Danmarks førende ekspert på området.
Taler:
PERNILLE GARDE ABILDGAARD
Pernille Garde Abildgaard har siden 2018 skrevet fire anmelderroste bøger om arbejdsliv og mental sundhed: "Fokus giver frihed – gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser" (2018), "Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige" (2019), "Brænd hamsterhjulet – Guide til et lykkeligt arbejdsliv" (2021) samt "Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge" 2024. De tre seneste bøger har fået 6 stjerner af henholdsvis JP og Inside Business. En af bøgerne er desuden udgivet på engelsk ”The Secret of The Four Day Week”. Pernille Garde Abildgaard har siden 2019 afholdt mere end 300 foredrag eller workshops, og hun driver derudover et succesfuldt netværk for 4-dages arbejdsuge-virksomheder samt to netværk for NGO-chefer via ISOBRO, brancheorganisationen for danske indsamlingsvirksomheder.