STYRKE I DIT PERSONLIGE LEDERSKAB
Foredrag med Stine Bosse
Product information
449,- ex. moms
Gratis for medlemmer
Ny Kongensgade 9C, 1472 København K
27. maj 2024
14:30 - 16:00
UDSOLGT - DER ER IKKE FLERE LEDIGE PLADSER
LIVESTERAM DELTAGELSE ER STADIG MULIGT.
Skriv til [email protected] for tilmelding, noter "Livestream tilmelding" i emnefeltet.
Der er mange - ofte komplekse - veje at gå i sin stræben efter at blive en god leder. Du finder et væld af forskellige tilgange og stilarter i litteraturen og derudover modtager du en god portion velmenende råd af lederkollegerne. Alt sammen brugbart og inspirerende. Men der mangler noget. Noget som kan kæde den mangefacetterede viden sammen til et konkret hverdags-redskab. Og det er lige præcis det ‘noget’, som Stine Bosse har gjort sig nogle tanker om. Balance. At finde den rette balance er den største kunst inden for ledelse og præcis det nøgleord, der sikrer god indtjening, tilfredse kunder samt sunde og ordentlige arbejdspladser.
Hun lægger ikke skjul på at ledelse indebærer både magt og indflydelse, men understreger, at den succesfulde leder er afhængig af støtten fra medarbejdere. Og at det netop er i balancen mellem det hele, at det gode personlige lederskab opstår. Ledelse er personligt, og der findes ikke én formel, det handler derimod om at finde sin egen og være autentisk. Stine Bosse vil gennem fortællinger og personlige erfaringer inspirere dig til at styrke dit personlige lederskab. Stine vil som altid bruge sig selv og trække på erfaringer fra et langt og spændende arbejdsliv fyldt med gode historier og pointer, som vi alle kan tage med videre.
Formål:
Dette foredrag henvender sig til ledere, der ønsker at styrke deres personlige lederskab og samtidig blive inspireret af en af tidens mest profilerede erhvervskvinder. Foredraget er oplagt for uprøvede såvel som garvede ledere, men som alle gerne vil mestre balancen i ledelse.
Udbytte:
- Introduktion til, hvorfor balancerne er udgangspunktet for sund vækst
- Indsigt i, hvordan du bruger dine stærke sider, så du kan flytte dig
- Forstå, at fremtidens ledere kun lykkes, hvis de bruger deres personlige lederskab mere
- Få konkrete råd og redskaber til at finde styrkerne i dit lederskab
Taler:
STINE BOSSE
En af Danmarks mest markante og prominente erhvervsprofiler. Stine Bosse er tidligere topchef for Tryg og har igennem årene haft en række fremtrædende bestyrelsesposter samt været en aktiv deltager i samfundsdebatten. Hun er en eftertragtet foredragsholder og bl.a. forfatter til to bøger, herunder 'Bossen – om balance i ledelse'. I sit professionelle virke er Stines fokus på at kanalisere økonomiske og menneskelige ressourcer derhen, hvor de skaber mest værdi. Og det kræver med hende egne ord “ansvarlig ledelse”. Foruden et imponerende CV, er Stine en eminent taler der formår at nå ud til alle på en indlevende, lærerig og ikke mindst underholdende måde.