FREMTIDENS ORGANISATION: KRISELEDELSE
Anna Thygesen, Marianne Levinsen, Reinholdt Schultz
Product information
1.290,- ex. moms
Gratis for medlemmer
Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C
12. november 2024
14:00 - 18:00
I en tid, hvor information spredes med lynets hast, og kriser kan opstå uden varsel, er effektiv krisehåndtering og ledelse vigtigere end nogensinde før. Dette event sætter fokus på, hvordan fremtidens organisationer kan navigere i en verden præget af konstant forandring og usikkerhed.
Anna Thygesen, Marianne Levinsen og Reinholdt Schultz deler deres viden og erfaringer om, hvordan vi som ledere kan forberede os på fremtidens udfordringer. Hvordan kommunikerer man klart, ærligt og empatisk under en krise? Hvordan sikrer man et solidt kriseberedskab, der kan håndtere både risici og uventede hændelser?
Vi vil også se nærmere på, hvordan organisationsstrukturer udvikler sig, og hvad der kommer efter de hierarkier, vi har kendt i over 100 år. Hvordan rekrutterer vi de unge generationer til fremtidens organisationer, og hvilke nye organisationsformer vil vi se i fremtiden? Hvad gør du som leder, når krisen rammer? Eller når medarbejderne ikke er enig i den retning du har sat? Og hvilke kriser ser vi egentlig ind i? Og naturligvis det helt store spørgsmål, hvordan stopper du dominoeffekten?
Gennem inspirerende indlæg og praktiske cases vil du få indsigt i både best practice og fremtidens løsninger inden for kriseledelse. Glæd dig til en dag fyldt med viden og diskussioner om, hvordan vi kan skabe organisationer, der er robuste og fremtidsparate.
Afholdes i Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 800 Aarhus C.
Vi serverer drikkevarer og en let anretning til konferencen.
Formål:
Programserie: Fremtidens organisation - del 2/4
Gennem inspirerende oplæg, erfaringsudveksling og paneldebatter vil vi sætte et fokus på fremtidens organisation hen over fire konferencer. Hver konference vil have et undertema, som ledere i dag skal have for øje, når de skal sikre morgendagens attraktive organisationer. Konferencerne skal give deltagerne indsigt i de tendenser og bedste praksisser, som vil definere fremtidens organisationer, med det overordnede mål at hjælpe virksomheder med at forberede sig på den dynamiske arbejdsverden, der venter forude. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fyldt med indsigt, innovation og inspiration.
Udbytte:
- Redskaber til kriseberedskab, krisehåndtering og risikovurdering.
- Indblik i hvad fremtiden bringer af kriser og udfordringer
- Inspiration til nye måder at organisere din virksomhed på, da vi kan få langt bedre, gladere og mere effektive medarbejdere
- Forstå hvorfor 'fremtidens organisationer' skal være forskellige fra dem, vi har i dag – ellers bliver det svært at rekruttere og fastholde
Talere:
ANNA THYGESEN
Anna Thygesen er kommunikationsrådgiver, særlig rådgiver og ejer af kommunikationsbureauet WeDoCommunication. Igennem de seneste mange år har Anna rådgivet og hjulpet utallige virksomheder og organisationer igennem alt fra ledelsesmæssige kriser til højspændte mediekriser. Anna bliver ofte brugt som kommunikationsekspert i medierne og har sin egen podcast "Småt Brændbart" om ugens kriser med ca. 20.000 lyttere hver uge.
MARIANNE LEVINSEN
Marianne Levinsen har mange års erfaring med foredrag om organisationer og ledelse. Hun er en levende og gerne provokerende foredragsholder, der formidler på en underholdende og fængslende måde. Hun videregiver budskaber og analyser i et fængende og underholdende sprog. Marianne Levinsen er cand.scient.pol. og har en baggrund som medarbejder, leder og konsulent i både private og offentlige virksomheder. Ridder af Dannebrog 2002, og fra 2009 optaget i Kraks Blå Bog som den første kvindelige fremtidsforsker.
REINHOLDT SCHULTZ
Med mere end 20 års erfaring er Reinholdt Schultz en af landets mest erfarne og benyttede krisehåndteringeksperter. Reinholdt er administrerende direktør og partner i Mannov og har gennem årene arbejdet med håndtering af alvorlige ulykker, arbejdsmarkedskonflikter og konflikthåndtering mellem forskellige interessenter. Han er ekspert, når det gælder om at udfordre kunderne og løfte deres strategiske kommunikation til nye højder med en blanding af kreative løsninger kombineret med handlekraft, overblik og grundighed.