FREMTIDENS ORGANISATION: LEDERENS TRIVSEL
med Jakob Ellemann-Jensen, Rikke Høgsted, Jan Heiberg
Product information
1.290,- ex. moms
Gratis for medlemmer
Søren Kierkegaards Pl.1, 1221 København K
19. marts 2025
14:00 - 18:00
Hvordan sikrer vi at lederen trives i en hurtig accelererende verden, hvor det ikke kun er tempoet, der stiger, men også kravene. Higen efter i konstant udvikling alt imens vi skal være tilgængelige og nærværende i vores ledelse. Hvordan opretholder vi vores egen trivsel, men også går forrest som gode eksempler for vores medarbejdere og kollegaer. Vi ved, at en leder, der trives, er nøglen til et sundt og produktivt arbejdsmiljø.
Konferencens tre talere vil dele deres viden, forskning og personlige erfaringer på området og dermed give deres bud på, hvordan vi kan undgå overbelastning og styrke vores mentale og emotionelle velbefindende, hvor lederen ses som et ‘helt menneske’.
Jakob Ellemann-Jensen vil fortælle om hvordan han genopfandt sig selv, om hvilke overvejelser, der lå bag det bratte stop i politik, og om prisen for et liv i politik på “øverste, øverste hylde”. Han trækker på sine erfaringer fra det politiske liv og fra de skift, han har oplevet mellem det private erhvervsliv og fortæller om sine erfaringer med stress, sygemelding og tilbagevenden og om de erfaringer, han gjorde sig. Hvordan bliver man opmærksom på de ting, man holder øje med hos sine medarbejdere, men som man for ofte ser for sent hos sig selv? Hvordan passer vi som ledere på hinanden? Og hvordan håndterer man det, når det hele bliver sort?”
Rikke Høgsted vil tage os med gennem belastningspsykologiens vigtigste pointer og hvad høje følelsesmæssige krav i hverdagen betyder for dig og dit team. Høje følelsesmæssige krav, og både direkte og indirekte traumeeksponering, kan påvirke alle i organisationen, både medarbejdere, ledere og også organisationens kultur, hvilket både i hverdagen og under pres vil forringe alles evne til at handle klart og agere professionelt. Det er derfor vigtigt, at ledere har viden om belastningspsykologien – det vil sige viden om, hvad der særligt kan påvirke og potentielt belaste, hvilke faresignaler man skal være opmærksomme på, og hvad man som arbejdsplads kan gøre for at skabe en proaktiv og kollektiv forebyggelse.
Jan Heiberg har sit fokus rettet mod hvorfor lederes trivsel er så afgørende for virksomheden, og hvad du kan gøre som leder for at styrke lederes trivsel. Ledelse er den vigtigste komponent i at skabe trivsel på arbejdspladsen. Alligevel har lederes egen trivsel været et overset emne i forskningen. Jan deler den nyeste viden og praktiske værktøjer til at styrke lederes trivsel. De er udviklet sammen med ledere over hele landet, og de er henvendt til den enkelte leder, ledelsesgruppen og virksomheden. Indholdet er baseret på praktiske erfaringer med at styrke lederes trivsel, på en ny analyse af lederes trivsel og et review af den internationale og nordiske forskning.
Formål:
Programserie: Fremtidens organisation - del 3/4
Gennem inspirerende oplæg, erfaringsudveksling og paneldebatter vil vi sætte et fokus på fremtidens organisation hen over fire konferencer. Hver konference vil have et undertema, som ledere i dag skal have for øje, når de skal sikre morgendagens attraktive organisationer. Konferencerne skal give deltagerne indsigt i de tendenser og bedste praksisser, som vil definere fremtidens organisationer, med det overordnede mål at hjælpe virksomheder med at forberede sig på den dynamiske arbejdsverden, der venter forude. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag fyldt med indsigt, innovation og inspiration.
Udbytte:
- Forstå belastningspsykologiens fem vigtigste pointer
- Er det bedre at blive tyndhudet end tykhudet under pres
- Indblik i, hvorfor leders trivsel er afgørende for organisations fremtid
- Konkrete råd til at håndtere stress hvis den rammer og hvordan vi passer bedre på hinanden
Talere:
JAKOB ELLEMANN-JENSEN
Jakob Ellemann-Jensen er uddannet cand.merc.jur. fra Handelshøjskolen i København og har efterfølgende været jurist og chef i IBM og koncernjurist i GN Store Nord. Han har også en militærkarriere bag sig, hvor han bl.a. var premierløjtnant af reserven i Den Internationale Brigade og kaptajn i den danske bataljon i Bosnien-Hercegovina. Jakob Ellemann-Jensen har været medlem af Folketinget, er forhenværende minister og senere hen som formand for Venstre. Af poster har han bl.a. været miljø- og fødevareminister, forsvarsminister og vicestatsminister. I dag er han professionelt bestyrelsesmedlem, rådgiver og foredragsholder.
RIKKE HØGSTED
Rikke Høgsted er stifter og udviklingsdirektør i Institut for Belastningspsykologi, psykolog, specialist i psykotraumatologi og psykoterapi samt foredragsholder. Rikke er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og har, som både leder og medarbejder, en dybdegående erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv. Hun er desuden forfatter til bestselleren "Grundbog i belastningspsykologi" og en lang række øvrige psykologiske fagbøger samt udvikler af FOREBYGGELSESHUSET, der er et sammenhængende system af digitale gør-det-selv-gruppekurser til fagfolk med psykisk krævende arbejde.
JAN HEIBERG
Jan Heiberg Johansen står bag indsatsen "Styrk lederes trivsel" og resultater, som er et partnerskab mellem en række af de største erhvervsorganisationer og faglige organisationer. Ambitionen med indsatsen er at gøre lederes trivsel mainstream, som en integreret del af virksomhedernes forretning. Han har gennemført et omfattende review af den internationale forskning i lederes trivsel og står bag flere analyser. Han er selvstændig konsulent og tilknyttet Master of Public Governance på Aalborg Universitet, hvor han forsker og underviser i ledelse. Jan er forfatter til bøgerne "Paradoksledelse – Jagten på værdi i kompleksitet" og "Paradox Management – Contradictions and Tensions in Complex Organizations".