Du er bedre stillet som hvid, midaldrende mand fra Nordsjælland - men hvad gør du, hvis du er uden for den stereotyp?

“Hvad er magt egentlig?”

Man skulle egentlig tro, at det var et ret simpelt spørgsmål for Christoph Houman Ellersgaard at svare på. Han har forsket i magt og eliten i hele sin karriere. Og som sociolog ved Copenhagen Business School, en af forfatterne til Magtudredningen og formand for Foreningen for Elite- og Magtstudier, så er magt et centralt begreb for hans professionelle virke.

Men da han bliver stillet spørgsmålet, så svarer han lidt undvigende:

“Problemet med magt er, at det kan betyde mange ting, og” starter han, inden han får talt sig varm til en definition:

“Hvis jeg skal komme tættest på det, så er det nok den der fornemmelse, vi alle sammen har af, at der er nogen, der er i stand til at få virkeligheden og samfundet til at være indrettet lidt mere derhen, hvor de gerne vil have det.”

Han forklarer, at grunden til, at han ikke bare kan sige tre ord som en fast definition, er, at magt har mange ansigter:

“Der er nogle former for magt, som vi tydeligt kan se, og nogle former for magt, som virker mere i det skjulte. Nogle gange endda uden at den, der udøver magten, er klar over det,” siger han og påpeger, at alle de forskellige typer af magt er vigtige, når det kommer til, hvem der rent faktisk får lov til at bestemme i sidste ende.

Temaet for denne workbook er magtkampe, og i det ord ligger en implicit forståelse af, at magt ikke bare er værd at have, men også er værd at kæmpe for. Og det forstår magtforskeren egentlig godt:

“Dybest set handler det om, at hvis man har magten, så kan man sørge for, at de goder, der er, tilfalder en,” siger Christoph Houman Ellersgaard.

Når han har forsket i magt, så har det primært været i det danske samfunds øverste lag. Han har forsøgt at indkredse de forskellige eliter og analysere deres relationer til hinanden og den generelle befolkning.

Dette har ført ham dybt ind i studier af magt, ulighed, og hvordan disse dynamikker udvikler sig både over tid og internationalt. Derfor har han også svaret på, hvordan man får magten.

Og det viser sig, at det er helt bestemte uddannelser, som statistisk set samler sig i toppen af samfundet:

• Økonomer
• Jurister
• Statskundskabere
• CBS'er

“Så der er ret mange uddannelser, man ikke skal tage, hvis man vil helt til tops i magthierarkiet. Desværre er journalister eller sociologer iblandt dem,” siger han med et grin.

Han peger også på, at det kan have betydning, hvilken virksomhed du vælger at gøre karriere i. Specielt i Finansministeriet er det anerkendt, at hvis du kommer fra bestemte konsultenthuse, så er du også velkommen i staten. På den måde virker arbejdspladsen som en blåstempling af en kommende medarbejder.

“Det samme gør sig desværre ikke gældende, hvis du har arbejdet i Dansk Supermarked eller en provinskommune,” forklarer han, og fortsætter:

“Vi kan også se, at der også er nogle andre ting, som er svære at gøre noget ved, som stadig gør sig gældende.”

Han begynder så at remse de ydre faktorer op:

• Køn
• Hudfarve
• Bopæl
• Social baggrund
• Netværk

“Det hjælper ligesom folk ind på det rigtige spor. Ens netværk fra Nordsjælland kan betyde, at man får det rigtige studiejob, som kan betyde, at man får et godt første job, og så kan vi se, at de her folk i eliten har deres første job med personaleansvar som 28-årig. Så det at få et lille forspring i starten, kan godt ende med at gøre, at man får flere fordele senere i karrieren.”

Men den forskning handler altsammen om samfundets top i form af politisk magt. Så spørgsmålet er, hvordan man kan bruge den forskning, når det gælder virksomheder og organisationer?

Her peger Christoph Houman Ellersgaard på, at de succesfulde typisk har en, der baner vejen for dem:

“Noget af det, der tit er rigtigt vigtigt, er, at man kan blive båret frem gennem relationen til sine overordnede. Mange gange – især i de her eliteprofessioner – så ser vi, at man har en overordnet, som måske endda har samme uddannelse, som opdager ens talent og bringer en frem. Først fungerer de som en slags mentor for en og lærer en op, og senere fungerer de snarere som en sponsor for en, som bringer en i spil til andre jobs,” forklarer han.

Men det er ikke helt ligetil at få en, der kan være så stor hjælp i karrieren.

“Nogle gange kan de her relationer godt blive ret tætte. Og det, de her folk, som jeg har interviewet, fortæller mig, er, at de nærmest har fungeret som en slags protege for den her seniorfigur,” forklarer sociologen.

Og selv når det kommer til et mentorship, så ser vi, at de gamle magtstrukturer også har indvirkning på, hvem der bliver hjulpet frem:

“De data, vi har på den her type relationer, viser, at man typisk får dem med mennesker, der ligner en selv. Det er i meget vid udstrækning homoseksuelle relationer – altså mænd, der hjælper mænd, og kvinder, der hjælper kvinder,” siger han.

Så hvordan sørger man for at få en mentor, som kan hjælpe en frem i sin karriere? Man kan høre, at Christoph Houman Ellersgaard lige trækker lidt på svaret, inden han med et smil på læben siger:

“Faktisk kan vi høre, når vi interviewer folk om det her, at noget af historien faktisk er som en forelskelseshistorie – fra begge sider. At man fascineres af hinanden. Så i forhold til at finde en god mentor, så er det lidt ligesom, hvis jeg skulle give folk råd til at få andre til at forelske sig i dem, og det tror jeg desværre ikke, jeg er den rette til,” siger han med et grin, inden han faktisk forsøger at svare på spørgsmålet:

“De peger tit på, at de har en god kemi med hinanden. Så hvis jeg skal prøve at give et godt råd, så er det, at du skal se på, om du har kemi med dem, der skal bringe dig frem. Og hvis du ikke har det, så skal du måske søge et andet sted hen, hvor du har det,” siger han.

“Så selvom mange organisationer forsøger at være professionelle om det, så er der stadig rigtigt meget subjektivt i det. Hvor det kommer til at bero sig på, hvilken relation, man er i stand til at opbygge med sin overordnede,” siger han.