lectureContent.image.alt
test

RASMUS MARK PEDERSEN

Personligt lederskab er fundamentet: “Du skal tage din egen iltmaske på, før du kan hjælpe andre”

For Nicolai Moltke-Leth er personligt lederskab en forudsætning for at kunne lede andre, og i personligt lederskab spiller robusthed en vigtig rolle. Som tidligere jægersoldat har han været vant til at overkomme pressede situationer, men han mener, at det er en færdighed, som alle kan lære.


Du skal have styr på dig selv, før du kan have styr på andre.

Så kort kan det siges. Som ledere er vi nødt til at have en robusthed, for at kunne fungere som leder for andre. Her træder personligt lederskab ind. Nicolai Moltke-Leth er sociolog og foredragsholder med en fortid som elitesoldat i Jægerkorpset og stifter af Camp True North, som har trænet over 40.000 unge i livsduelighed.

Han mener, at man som leder er nødt til at tage sit eget personlige lederskab alvorligt, før man kan lede andre.

“Det er lidt som den lidt fortærskede floskel med, at hvis man er ude at flyve, og trykket falder i kabinen, så er man nødt til at tage sin egen maske på, før man kan hjælpe andre. Man er nødt til at være en udgave af sig selv, hvor man også kan være noget for andre.”

Han definerer personligt lederskab som en positiv indflydelse på egne tanker, følelser, krop og adfærd. Mens du kun kan have indflydelse på din krop og følelser, så påpeger han, at tanker og adfærd er to elementer, man selv kan tage styring på.

“Den betydning, du tillægger dine tanker, kan du kontrollere, ligesom du kan kontrollere din egen adfærd. Det har en stor betydning for ikke bare at lede dig selv, men også lede andre mennesker,” siger han.

Her mener han, at robusthed spiller en vigtig rolle. Men hvordan kan man se robusthed som noget, man kan arbejde aktivt med?

Konstruktive tankeprocesser

Nicolai Moltke-Leth forklarer, at robusthed består af fem elementer. Følelsen af kontrol er et af de elementer og et punkt, hvor man kan opnå en følelse af kontrol, er netop egne tanker og egen adfærd.

“Hvordan arbejder jeg med konstruktive tankeprocesser? Hvad er det for nogle ting, jeg selv kan gøre inden for det, jeg kan kontrollere?”

Optimistisk mindset

Det andet element er et optimistisk mindset til sig selv. At tro på egne evner er vigtigt for at tro på at kunne lykkes.

Relationer

Det tredje element i robusthed som leder handler om relationer.

“Det handler om en følelse af samhørighed. Det vil sige at have tætte bånd til både venner og familie og til kollegerne på arbejdspladsen. Det er følelsen af at høre til,” forklarer Nicolai Moltke-Leth, før han går direkte videre til det fjerde element af robusthed:

Mestring

“Det fjerde element er mestring. Det at opleve, hvordan man selv kan klare svære situationer, selv kan løse problemer, men også være i stand til at søge hjælp, hvis der er behov for det.”

Karakterdannelse

Han peger på karakterdannelse som det sidste og femte element. Det at hvile i den person man er. At være sine egne værdier bevidst og leve efter dem og på den måde være tro overfor sig selv.

“Man skal have karakteren til at vide, hvad der er rigtigt og forkert, men også se længere frem i tiden end bare her og nu. Det handler også om at have et mål og en retning.”

Det faktum, at personligt lederskab handler om at påvirke ens egne tanker, følelser, krop og adfærd, betyder også, at man skal tillægge sin mentale udvikling lige så meget fokus som faglige færdigheder.

“Det kognitive system består af fire ting: Tanker, følelser, krop og adfærd. Det er et kollektivt system, hvilket vil sige, at de alle sammen er forbundne kar. De påvirker alle hinanden gensidigt. Hvis du sidder med en bestemt følelse, så påvirker det også dine tanker og omvendt,” forklarer han.

Mental udvikling handler om en evne til at arbejde med det system, så man kan bruge sine tanker og følelser til at understøtte en som leder, og så man også er bevidst om, hvad de betyder, og hvordan man skal handle på dem.

“Følelser er en indikation af, hvor godt du dækker dine behov. Hvis du har gode følelser, så er det dit indre system, som fortæller dig, at du dækker dine behov godt. Hvis du har dårlige følelser, så er der nogle behov, du ikke får dækket godt nok.”

Altså vender vi tilbage til, at man som leder skal sørge for sit eget personlige lederskab, før man bæredygtigt kan fungere godt nok som leder for andre mennesker.

Du skal have overskud for at kunne hjælpe andre

Robusthed spiller også en vigtig rolle i at kunne fungere i en verden, som går hurtigere og hurtigere. Det ser Nicolai Moltke-Leth som et meget vigtigt element i lederskab.

“Alt lederskab hviler på et fundament af dine sociale færdigheder. For at kunne være robust i en verden, som går hurtigere og hurtigere, handler det om at mestre sine sociale færdigheder.”

Han deler sociale færdigheder op i fem grupper.

De kommunikative

“Det er både de verbale og nonverbale færdigheder. Du skal kunne kommunikere, hvad der sker inde i dig, men også kommunikere med de mennesker omkring dig.”

De empatiske

“De er meget væsentlige. Det er færdigheden til at kunne sætte dig i andres sted og se, hvordan de ser på tingene.”

De emotionelle

“Færdigheden til at forstå, både hvad dine egne følelser kommunikerer til dig selv, men også en indsigt i, hvad andre menneskers følelser kommunikere om dem.”

De problemløsende

“Størstedelen af de udfordringer, du får, dem får du med andre mennesker. Derfor er din evne til at løse de problemer – både i forhold til dig selv og andre – af afgørende betydning.”

De selvbeskyttende

“Det er både din evne til at passe på din personlige energi, så du har en god energi hele dagen, og dermed også din evne til at håndtere stress, så det ikke bliver til sygdom.

At være tro overfor den, du er som person. Derfor er de selvbeskyttende færdigheder enormt vigtige.”

Som tidligere elitesoldat i Jægerkorpset ved Nicolai Moltke-Leth alt om, hvordan man overkommer pressede situationer og “coper sig selv”. Det er han i kraft af sin baggrund vant til, men han mener, at det er en færdighed, som alle kan lære. Det handler om at identificere det, som man kan gøre noget ved.

“Det er muligt at opbygge. Igen handler det meget om ens mentale udvikling, hvor målet er at blive mere bevidst. Størstedelen af den adfærd, man har i løbet af dagligdagen, er ubevidst. Først når man bliver bevidst om det ubevidste, kan man bevidst ændre det.”

Det betyder, at man også kan lære at være en god leder. Så hvis man for eksempel ved, at man har nogle mangler på nogle af ens sociale færdigheder, så kan man bevidst arbejde med at opbygge dem. De sociale færdigheder bliver dermed fundamentet for vores alles lederskab, som han definerer.

“At have positiv indflydelse på din egen og andres adfærd, som resulterer i, at du er i stand til at dække egne og andres behov godt, så får du et overskud, som du ikke kun kan bruge til at hjælpe dig selv, men også andre mennesker,” forklarer han, før han peger på essensen:

“Det er ligegyldigt, om det er din børneopdragelse, din egenskab som leder eller som medmenneske. Vil du have positiv indflydelse på andre mennesker, skal du sørge for, at de føler sig set, de føler sig hørt, og de føler sig taget alvorligt.”