I tvivl om fremtiden? Her er, hvad du kan være (u)sikker på

Louise Lind er selvstændig fremtidsforsker og erhvervscoach og har ligeledes 17 års erfaring fra medicinalbranchen. Hun rådgiver virksomheder og faciliterer workshops om blandt andet fremtidens kompetencer.

Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker med et ben i både statskundskaben og psykologien. Hun driver virksomheden Futuria og rådgiver ledere i fremtidsscenarier, ligesom hun er forfatter til flere bøger.

Her er de to fremtidsforskeres bud på, hvad fremtiden med sikkerhed bringer.

Du skal være dygtig
Hvis man er dygtig til at lære, nysgerrig på nye ting og villig til at go with the flow, vil de konstante forandringer i fremtiden blive naturlige og spændende. ”Det vigtigste for fremtidens ledere og medarbejdere bliver at kunne følge med og ikke være bange for udviklingen. Vi skal udvikle vores kompetencer og lære at bruge maskinerne rigtigt, for så vil de give os superkræfter og gøre vores arbejde sjovere,” siger Louise Lind.

Hvis man omvendt insisterer på, at tingene skal forblive de samme, og at man har alle svarene i forvejen, får man til gengæld en udfordring: ”Vi skal huske på, at hvis alt var bedre i gamle dage, havde vi jo hverken haft køleskabet eller computeren. I dag har vi dog så meget, at vi bliver nødt til at være mere selektive, for nu er det tid til at gå fra mere til bedre – og det kommer fremtidens organisationer også til at opleve.”

Lad tvivlen råde
”Hver gang vi kigger ud i fremtiden, er der tendenser og modtendenser, og derfor er det helt afgørende at lade tvivlen være den drivende kraft. Vi har en idé om, hvad fremtiden kan bringe, men teknologien og udefrakommende ting, såsom en pandemi, kan ændre billedet lynhurtigt,” siger Anne-Marie Dahl.

”En række indbyggede dilemmaer og spørgsmål vil afsløre, om medarbejderne og lederne arbejder for de samme mål. Ofte viser det sig, at folk går i retning af individualismen, mens de egentlig gerne vil fællesskabet. Sådan noget kan afsløre, at det er nødvendigt at ændre strategi eller være mere tydelig omkring de fælles mål,” forklarer Anne-Marie Dahl.

At vide, hvor man gerne vil hen med virksomheden, er afgørende for at kunne forberede sig på fremtiden. Med et fælles mål og strategi vil det nemlig være nemmere at tilpasse sig de forandringer, der kommer, siger hun. Det spørgsmål, der kan være med til at besvare det, er for eksempel, hvilke kunder man tror, man har og gerne vil have i fremtiden, hvilke kompetencer der er brug for, hvor virksomheden er på vej hen, og hvor man gerne vil hen, og så videre.

Omfavn teknologien
Når vi mennesker ofte holder fast i det gamle, er det, fordi vi går over i krybdyrsmentaliteten. Helt instinktivt bliver vi nemlig truet og vil ikke risikere at blive kede af det. Det er også derfor, at mange pt. føler sig truet af kunstig intelligens fremfor at se mulighederne i det, siger Louise Lind. Men sådan reagerer vi mennesker på nye ting, og vi var lige så bange for internettet, computeren, ja selv skrivemaskinen, da den blev opfundet.

”Teknologien gør kun, hvad vi beder den om – det skal vi huske. Derfor kan vi bruge den til at være vores second brain, der kan hjælpe os med at gøre store mængder af data mere overskuelige,” siger Louise Lind: ”Vi har været i forandringerne og kriserne før, og hver gang er der blevet opfundet noget, der var federe. Så når noget føles som en trussel, skal vi vende mindsettet og se på, hvordan det kan være en hjælp. Vi skal være intelligente omkring det fremfor at lade det styre os.”

Vi skal kort sagt lade robotterne lave det grove arbejde, mener Louise Lind, mens vi mennesker laver det sjove. For alt gentagende arbejde kan i princippet allerede i dag automatiseres og bør nok blive det, fordi det frigiver ressourcer til for eksempel bedre ledelse.

Bliv enige om nye arbejdsvilkår
Hjemmearbejde og onlinemøder er blevet en del af vores hverdag, og det kan vi lige så godt vænne os til.

Når hun arbejder med fremtidsscenarier hos virksomheder – det kunne eksempelvis være innovation og certificering – centrerer det sig om to tvivlsakser, som hun kalder dem. Akse 1 er individualisering overfor fællesskab, mens akse 2 handler om rationalitet overfor følelser. Spørgsmålet er, om det sted, man placerer sig som virksomhed, går i spænd med, hvor man gerne vil hen.

”Det hybride arbejdsliv er kommet for at blive. Det var allerede på vej, men coronapandemien sparkede os ud i det 5-10 år før tid, og det har tvunget os til at ændre vores arbejdskultur. Nu er det tid til at få sat det i system, så alle medarbejdere får de samme rettigheder. Der er pt. en følelse af uretfærdighed på mange arbejdspladser, fordi nogen må arbejde hjemme og andre ikke må,” siger Anne-Marie Dahl: ”Derfor skal virksomheder arbejde med retningslinjer, og de bør se på mulighederne for at sætte hybridarbejde i system, da det i høj grad bliver et krav fra fremtidens medarbejdere.”

Anne-Marie Dahls råd er, at ledere, for at fremtidssikre sig, allerede nu får set på, hvor-dan de kan sammensætte deres teams, så medarbejderne får lige vilkår og den fleksibilitet, som de efterspørger.

Bliv inspireret af naturen
”Vi bør se på organisationer som levende organismer, der konstant udvikler sig. Hvis vi er bange og bare vil have det gamle, går vi til grunde,” siger Louise Lind.

Hun mener, at vi skal lade os inspirere mere af naturen. For selvom det måske lyder lidt langhåret, er den mistrivsel og stress, som mange i dag oplever, et tegn på, at noget ikke fungerer. Når det samme sker i naturen, starter den forfra og organiserer sig på ny.

”Naturen vækster kun, når der er balance, og den ved, at der er brug for både de grimme og de pæne arter, fordi de har forskellige funktioner. Løven fanger ikke 10 antiloper, men nøjes med en. Nogle planter overlever vinteren og spirer på ny, mens andre forsvinder. Og når naturen har fået nok af ikke at blive passet på, så kommer supervulkanen, der starter det hele forfra,” siger Louise Lind: ”På samme måde skal vi tænke vores liv, arbejde og virksomheder – som organismer, der skal have det godt og være stærke for at kunne eksistere. Vi skal, for at blive klogere, kunne aflære og genlære hele tiden, og vi skal turde starte forfra, når noget ikke fungerer. Det er sådan, vi kommer til at trives i en fremtid med forandringer.”

Ledere skal gentænke sig selv
”I fremtiden skal ledere være dem, der sætter rammerne. De skal være langt mere facili-terende end ledende. Det betyder også, at ledere skal afgive magt, og her bliver det svært, hvis man har været vant til at blive belønnet for at stige i hierarkierne,” understreger Louise Lind:

”Ledere skal derfor nu blive bedre til at lade sig inspirere og lære af omverdenen, og de skal kunne se, at når organisationen ikke fungerer efter hensigten længere, skal den redesignes. Det vil kræve åbenhed og kreativitet, men i den grad også mod – og mod er også at turde være sårbar. For vi kommer til at lave fejl, og det kommer til at koste, men vi bliver også nødt til at forsøge os med nye ting for at kunne komme videre.”

Men hvad nu, hvis dit job kan erstattes af en robot? For vi må jo indse, at flere af vores arbejdsopgaver kan erstattes af teknologien allerede nu – også selvom vi er ledere. I stedet for at være bange, mener Anne-Marie Dahl, at vi bør bruge vores kreativitet til at finde ud af, hvad vi så skal.

”Allerede i dag bliver vi nogle gange tvunget til at ændre retning, men i fremtiden bliver det naturligt hele tiden at skulle tilegne sig nye kompetencer for at kunne følge med teknologien. Den drømmeuddannelse, som et ungt menneske tager nu, er nok slet ikke relevant om 20 år – og derfor skal man hele tiden tænke i at videreuddanne sig. Men vi kommer også til at lære at være mere kreative og ikke være så bange for, at noget nyt overtager – fordi vi lærer, at det som regel betyder, at det bliver sjovere,” siger Anne-Marie Dahl.

Hun forklarer videre, at når det bliver normalt med onlinemøder og hybridarbejdspladser, skal ledere i højere grad være menneskeledere. De skal vænne sig til, at folk arbejder freelance, eller i hvert fald ikke bliver på en arbejdsplads, til de får gulduret. I stedet skal ledere omstille deres mindset, så det ses som en fordel, at folk gerne vil udvikle sig, siger hun.

”Vi kommer ikke til at kunne drive virksomheder på samme måde, som vi gør i dag. Det skal vi finde os til rette i nu. For vi skal lære at lade tvivlen komme os til at gode.”