Ledere kan få superkræfter med AI – hvis de husker den sunde fornuft

Hver dag kommer der enorme mængder information vores vej. Hvad enten det er nyhedsstrømmen, internettet eller lange rapporter til brug i vores arbejde, kan det forvirre det store billede, vores virkelighed og holdninger. Hver dag har vi brug for den kritiske sans, og den gode nyhed er, at det også er en af de evner, som vi får brug for i fremtiden, hvor teknologiens udvikling går hurtigere end nogensinde.

”Med Generativ AI – som for eksempel ChatGPT’s indtog er mange jobfunktioner allerede nu på vej til at blive overflødige,” siger IT-ekspert og ekspert i kunstig intelligens (AI), Preben Mejer: ”AI kan allerede nu automatisere rutineprægede opgaver som korrekturlæsning, tekstforfatning og oversættelse, hvilket kan gøre det sværere for medarbejdere, der arbejder inden for disse brancher.”

Udover oversættere nævner Preben Mejer jobfunktioner som advokatsekretær, revisor og journalist. ”Hvis man ikke vil erstattes, skal man tænke over, hvad man kan bruge den kunstige intelligens til. En journalist vil kunne bruge den til at transskribere interviews eller skrive udkast til artikler, så der er mere tid til at finde de gode historier. En vidensmedarbejder kan bruge den kunstige intelligens til at bearbejde store mængder materiale og på den måde få et bedre overblik over en sag eller en rapport,” siger Preben Mejer.

Erhvervs-, vejr- og sportsnyheder er nemme at få kunstig intelligens til at skrive, men det vil stadig kræve, at et menneske lige kigger dem igennem, så der ikke står noget helt forkert. ”ChatGPT er skabt til at kommunikere, og hvis den ikke har svaret, finder den bare på. Det er derfor, at den kritiske sans bliver vigtigere end nogensinde,” forklarer han.

Mulighed for gladere medarbejdere
Dermed skal medarbejdere, der arbejder med områder, som ikke bare kan erstattes, ikke være bekymrede. For det står ikke så slemt til, at vi alle om lidt bliver udskiftet med robotter: ”En amerikansk undersøgelse har vist, at medarbejderne faktisk fik en øget produktivitet på 14 procent, efter de begynder at bruge kunstig intelligens. Det resulterede også i, at medarbejderne, fordi de kunne koncentrere sig om de ting, der var sjovere, blev gladere. Og det gjorde kunderne gladere. Det er jo ikke uinteressant i et ledelsesperspektiv,” siger Preben Mejer.

I HR-funktioner vil kunstig intelligent kunne bruges i ansættelsesprocesser og videreuddannelse. IBM har derfor lige meddelt, at man vil undlade at besætte 8.000 ud af 26.000 job i back office HR – dog forventes det, at en del af de jobs bliver lagt et andet sted i virksomheden. Google skærer også netop nu i alt, der viser sig overflødigt på grund af den nye teknologi. Men det åbner også for nye karrieremuligheder.

”77 procent af Fortune 500-virksomhederne har på direktionsniveau ansat en data analyse-direktør. Det nye hotte er, at man skal have en AI-direktør – en Chief Artificial Intelligence Officer – der kan styre strategi og brug af kunstig intelligens,” fortæller Preben Mejer og fortsætter: ”Og det helt store fremtidsjob er prompter. Det er allerede det hotteste job i USA og går ud på at fodre ChatGPT med spørgsmål. Det er en ny industri, men en beslægtet branche til tekstforfatning og journalistik. En prompter tjener 221.000 dollar om året i gennemsnit, så det er jo oplagt at søge herhen, hvis man føler sig truet på jobbet og er dygtig til at stille spørgsmål.”

Både store og små virksomheder har ofte svært ved at klare dramatiske skift i teknologiudviklingen. ”Mens de store virksomheder er supertankere, har de små ofte færre ressourcer, og det giver udfordringer, når noget så skelsættende som AI pludselig vender op og ned på alt. Man bør derfor prøve at lege lidt med AI, for derigennem at hente inspiration til, hvad AI kan gøre for virksomheden,” siger Preben Mejer.

Vi har nok alle prøvet at tale med en chatbot i kundeservice, det er jo i dag ganske udbredt. Der findes også mere avancerede løsninger som for eksempel IBM, der sammen med Industriens Pension er gået ind i et projekt om trelags-AI til komplicerede spørgsmål, hvor AI hjælper kunderådgiveren med at finde svarene. Fremfor, at det er AI, der svarer, hjælper den med at slå ting op, og så sidder der et menneske i røret, der kan svare langt hurtigere og mere kvalificeret. Tallene viser, at AI hjælper rådgiveren med at reducere opslag fra 7 til 1. På den måde får man det bedste af begge verdener – effektivitet og menneskelig kontakt, som jo kan være vigtigt i en rådgivningssituation som for eksempel pensionsspørgsmål.

Kan give lederen superkræfter
Men en ting er, hvad teknologien betyder for organisationen. For hvad betyder det for lederen? ”Fremtidens struktur i arbejdsteams bliver et hybridteam, hvor AI tager rutineopgaverne. AI vil også kunne tage ekspertroller ved at bidrage med dyb viden indenfor eksempelvis medicin. Menneskelig sund fornuft er dog altoverskyggende vigtigt her, og derfor bliver det en lederopgave at udstikke retningslinjer, der sikrer, at medarbejderne faktatjekker og er kritiske i deres arbejde,” siger Preben Mejer: ”For vi skal jo også være klar over, at banditter kan bruge AI, ligesom det er en metode til at sprede fake news.”

Han forklarer, at medarbejdere kommer til at arbejde lidt mere ad hoc, fordi de får support fra kunstig intelligens. Bruger de den rigtigt, kan de hurtigere få forståelse for og overblik over store mængder data. Så hvis man lærer at bruge redskaberne rigtigt samtidig med, at man har en naturlig skepsis, skal man ikke være bange. Så er det faktisk bare om at komme i gang med lege med det.

”Undersøgelser viser, at ledere ofte får så meget information, at de får fordøjelsesbesvær. En augmented decisions making med AI vil betyde flere superkræfter til lederen. AI vil kunne servere informationerne og dilemmaerne til lederne, så de er til at overskue og tage en beslutning ud fra,” forklarer Preben Mejer: ”I fremtidens organisation får lederen også en mere faciliterende rolle, og den bliver mere legende og dialogbaseret. Der bliver færre excel-ark og ligegyldige møder og mere overskud til at afprøve nye modeller. Væk er de hardcore ledelsesmodeller, og de hårde regnedrenge skubbes lidt i baggrunden, mens de kreative kommer til at blive vigtigere end nogensinde.”

Konklusionen er dermed, at man ikke skal være bange for AI, hvis man har sin kritiske sans intakt og forstår at bruge teknologien kreativt. Virkeligheden er dog også, at teknologien højst sandsynligt vil gøre 10 procent af medarbejderstaben overflødig, og dermed kommer virksomheder ikke til at kunne undgå fyringer.

Men inden man som leder går i gang med et nyt organisationsdiagram, bør man dog lige holde på hestene. ”Ligesom der kom GDPR-lovgivning, kommer der også en AI-lovgivning fra EU – tilsyneladende allerede i september, hvilket er uhørt hurtigt. Den indebærer for eksempel regulering af brug af ansigtsgenkendelse, produktansvar og meget andet godt. AI lovgivningen skal tænkes ind i virksomhedens strategi for AI området, ligesom man i dag tænker GDPR ind,” forklarer han.

Disclaimer: Dette er IKKE en artikel skrevet af ChatGPT
Preben Mejers kommentar om, at kunstig intelligens kan udføre journalisters arbejde, gjorde selvfølgelig journalisten bag denne workbook en smule bekymret – og nysgerrig. Jeg besluttede mig derfor for at teste det. Jeg kopierede derfor de noter, jeg havde taget under interviewet med Preben Mejer ind i ChatGPT og bad den skrive en artikel.

Det gik ikke synderligt godt. Stoffet blev meget tørt og kort. Så jeg bad den i stedet renskrive mine noter, og det gik straks bedre. Men ved nærlæsning bemærkede jeg, at den havde fjernet flere væsentlige ting - blandt andet pointen om, at journalisthvervet kan blive erstattet af netop denne maskine, jeg sad og legede med. Det kunne jeg jo ikke blive helt vred over, men som journalist er nogle af de vigtigste dyder jo at citere korrekt, ikke at udelade væsentlige fakta og have kritisk sans, hvorfor det bør afsløres, at dette citat er ChatGPT’s: ”AI kan allerede nu automatisere rutineprægede opgaver som korrekturlæsning, tekstforfatning og oversættelse, hvilket kan gøre det sværere for medarbejdere, der arbejder inden for disse brancher.” I mine egne noter havde jeg citeret Preben Mejer for også at tale om journalister.

Resten er artiklen såvel som resten af F5’s workbook er mine skriverier. For som Preben Mejer også siger til citat, har ChatGPT det med at finde på, hvis den ikke kender svaret. Og det testede jeg selvfølgelig. Ganske selvoptaget, men noget jeg også burde vide, eftersom ingen andre hedder det eller har heddet det, spurgte jeg ChatGPT: Hvem er Elisabeth Hamerik Schwarz? Udpluk af svar: Elisabeth Hamerik Schwarz var en dansk komponist, grundlægger af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og kvindeforkæmper.

Var, fordi jeg tilsyneladende døde i 1913. Til svaret om, jeg mon ikke var en dansk journalist født på Frederiksberg i 1980, svarede ChatGPT klart nej. Efter en længere diskussion gav jeg op og accepterede min skæbne. Jeg lod derfor legen hvile et par dage, og da jeg prøvede igen, var informationerne forsvundet. Nu kendte ChatGPT mig slet ikke.

Så robotterne er kommet, men teknologien ved kun, hvad vi mennesker fodrer den med. Så sørg for at bruge den klogt og altid med den kritiske sans intakt.

Vil du i gang med at lege? Så prøv på chat.openai.com